På en ny byggeplads er Guldfeldts betonfolk i fuld gang med at lægge sidste hånd på fundament og terrændæk til en ny lagerbygning for virksomheden Boxit. Projektet udføres i fagentreprise og omfatter i alt 14.000 m² lager fordelt på fire etager, med et tilhørende kontorareal på 200 m² i stueetagen.
Byggeriet stiller store krav til både præcision og kapacitet – ikke mindst på materialefronten. Der indarbejdes i alt 1.500 kubikmeter beton, 58 tons armering samt omfattende isolering, hvilket vidner om projektets størrelse og kompleksitet.
Med stærke faglige kompetencer i råhus og beton sikrer Guldfeldts håndværkere, at Boxit’s kommende lagerbygning får et holdbart fundament – bogstaveligt talt.