Renoveringen indebærer en total udskiftning af de eksisterende eternittage. I alt
fjernes ca. 8.500 m² tagflade, inklusive den oprindelige isolering. I stedet etableres
nye tage med 400 mm isolering, som giver boligerne et markant løft i energieffektivitet.
Alle boliger får samtidig monteret nye sorte tagplader, hvilket skaber et ensartet og
moderne udtryk.
Endelig udskiftes tagrender og facadebeklædning på altanerne og beklædningen
udskiftes også på beboernes skure.
Det kvalitetsmæssige løft kombineres med det løftede visuelle udtryk, og projektet
er tydeligt forankret i en ambition om at fremtidssikre boligerne – både arkitektonisk
og energimæssigt.
Renoveringen løber over ca. 10 måneder, og Guldfeldt har over 14 faste håndværkere
på opgaven. Med fokus på kvalitet, samarbejde og fremdrift arbejder teamet hver dag
på at skabe langtidsholdbare løsninger – til glæde for både beboere og bygherre.