Guldfeldt har, under navnet Hans Jørgensen & Søn Entreprenør A/S, opført den 5000 m2 store erhvervspark. Den omfatter 5.000 m² fordelt på seks etager samt en tagterrasse og har en central placering på havnen i Svendborg, som nabo til det nye SIMAC. Bygningen er designet i samme arkitektoniske stil og materialer som de omkringliggende gamle erhvervsbygninger og SIMAC. Svendborg Maritime Erhvervspark bidrager til at bringe kontorerhverv ned til havneområdet som en del af Svendborgs by transformation.
Bygningen er opført med indfarvede gråhvide betonelementer og en glas-alu-facade, der giver et varierende og levende udtryk. De store glaspartier lader sollyset trænge dybt ind i bygningen, hvilket sammen med moderne tekniske installationer sikrer et godt arbejdsmiljø og indeklima for brugerne. På grund af dårlige jordbundsforhold ved havnekajen er bygningen funderet på jernbetonpæle.
I stueetagen åbner bygningen sig med et stort atrium, der rummer en fælles reception og en centraltrappe. Erhvervsparken er indrettet fleksibelt med henblik på varierende leje behov, så lejere kan vælge at leje alt fra enkelte rum til hele etager. Fællesfaciliteterne på hver etage er centralt placeret og kan deles af flere lejere samtidig.
Udtalelse fra Direktør Arne Knudsen ved Svendborg Maritime Erhvervspark P/S:
”Vi har under hele byggeriet haft et godt samarbejde med HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, som har formået at efterkomme de ønsker og ideer, som vi har haft til byggeriet. Vi er glade for at se byggeriet være ved sin ende, og glæder os til at tage det i brug”.