S. Guldfeldt Nielsen A/S har som totalentreprenør stået for ombygningen af en tidligere lager- og administrationsbygning i et attraktivt erhvervsområde i Odense M. Bygningen, oprindeligt opført i 1963, har gennemgået en omfattende transformation for at imødekomme de behov, der stilles af lejer Evosep Biosystems, som arbejder med bioteknologisk forskning. Ejendommen ejes af Teck Town Odense.
Ombygningen har bevaret bygningens oprindelige administrationsafsnit mod øst, hvor vægge og lofter er blevet malet, gulve udskiftet, og vinduer samt døre i facaden er blevet malerbehandlet. Eksisterende installationer er delvist udskiftet for at sikre moderne funktionalitet.
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Teck Town Odense A/S
Entreprisesum: 34 mio
Areal: 3.507 m2
Samarbejdspartnere: C&W Arkitekter og Henry Jensen
Projektperiode: November 2023 - Maj 2024