Kogtvedsund, Svendborg

Renovering og nybyggeri af boliger

Hans Jørgensen & Søn Entreprenør A/S, en del af Guldfeldt, har stået for omdannelsen af det historiske Kogtved Søfartsskole til et moderne seniorbofællesskab med fokus på livskvalitet og fællesskab.

Renovering og nybyggeri

Projektet omfatter både en nænsom renovering af den oprindelige hovedbygning og nybyggeri af boliger:

Renovering: Hovedbygningens arkitektoniske udtryk bevares, herunder detaljer som sildebensparket og pejs i den smukke stue. Stuen bliver et centralt samlingspunkt for fællesskabet, hvor beboerne kan nyde fællesaktiviteter, f.eks. fællesspisning og kaffe. Der etableres desuden en stor terrasse med udsigt over Svendborg Sund.

Nybyggeri: Der opføres 43 kvalitetsboliger som lejeboliger på 65-150 m². Hver bolig har sin egen unikke planløsning og er designet med fokus på holdbarhed og høj komfort.

Fællesskab og livskvalitet

De fællesområder, som etableres i stueetagen af den eksisterende bygning, omfatter køkken, stuer og bibliotek. Disse danner rammen om et socialt miljø, hvor beboerne kan mødes og nyde hverdagen sammen. De tilfældige møder understøtter følelsen af et levende og givende fællesskab.

 

S. GULDFELDT NIELSEN A/S
Sivmosevænget 4
5260 Odense S
T: 6612 1834
M: mail@guldfeldt.dk
CVR: 17559737