Økonomichef til stor fynsk koncern

Har du passion for styring og udvikling af en økonomifunktion i en ambitiøs og dynamisk koncern? 
Vi søger en økonomichef, der med reference til koncernens økonomidirektør kan stå i spidsen for en afdeling med seks kompetente medarbejdere. Vores økonomifunktion er fælles for koncernen, som bl.a. omfatter entreprenørvirksomhederne S. Guldfeldt Nielsen A/S og HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Koncernen havde i seneste regnskabsår en samlet omsætning på ca. DKK 800 mio. 

Dine primære ansvarsområder:

  • Personaleansvarlig for 6 medarbejdere i finans- og lønbogholderi.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af konsoliderede månedsregnskaber og årsregnskaber i koncernen.
  • Likviditetsstyring og løbende rapportering.
  • Løbende kontrol- og analyseopgaver for selskaberne i koncernen.
  • Understøtte den økonomiske planlægning og facilitering af budgetproces med vejledning og support til funktionsledere samt opfølgning herpå.
  • Deltage aktivt i at omsætte virksomhedens strategi til konkrete handlinger og opfølgning herpå.
  • Kontakt til revisor og ansvarlig for koordinering årsafslutningsprocessen.
  • Optimering af processer og arbejdsgange i økonomifunktionen og opretholdelse af et passende internt kontrolmiljø.
  • Understøtte direktionen i at udarbejde relevant materiale til kommunikation med bank, bestyrelsen og ledelsen i øvrigt.
  • Sikre dataindsamling og opbygning af rapportering vedr. ESG i samarbejde med CFO.
  • Medansvarlig i forhold til at sikre virksomhedens retningslinjer omkring GDPR overholdes.
  • I samarbejde med CFO sikre den løbende vedligeholdelse og udvikling af ERP-systemet (MS Business Central)

Faglig og personlig profil
Du har en relevant økonomiuddannelse som kandidat, bachelor eller tilsvarende inden for regnskab (f.eks. cand.merc.aud eller HD-R). Samtidigt har du gerne ledelseserfaring fra en lignende stilling eller et ønske om at udvikle dig som ny leder. Erfaring med byggebranchen og regnskabsmæssig behandling af igangværende arbejder og sagsregnskaber er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du handlekraftig, struktureret og vedholdende i din tilgang til dine opgaver. Samtidig besidder du en motiverende og tillidsskabende ledelsesstil og trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og samarbejde vægtes højt. 

Du har generelt stærke it-færdigheder, er hjemme i MS Office-pakken og superbruger i Excel.

Erfaring med MS Business Central er en fordel.

Vi tilbyder

  • En attraktiv stilling, hvor du er med til at sætte dagsordenen
  • En dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer
  • Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling


Entreprenørfirmaet Guldfeldt Gruppen tæller i dag 320 medarbejdere og har stærke historiske rødder i det fynske marked, der går helt tilbage til 1938 (S. Guldfeldt Nielsen A/S) og til 1888 (HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S). Guldfeldt Gruppen dækker alle områder af branchen, og udfører bygge- og serviceopgaver i alle entrepriseformer som privatejet entreprenørvirksomhed. Vores kerneværdier er ordholdenhed og kvalitet, som gennemsyrer de opgaver vi løser. 

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV via linket "Ansøg" nederst. 

Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kåre Friis Hansen på tlf. 20 70 46 83 eller via mail kfh@guldfeldt.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kåre Friis Møller Hansen CFO
S. GULDFELDT NIELSEN A/S
Sivmosevænget 4
5260 Odense S
T: 6612 1834
M: mail@guldfeldt.dk
CVR: 17559737