Vi har forlænget vores VIP-sponsorat med GOG og fortsætter med at sponsorere klubbens to målmænd. I den forbindelse har vi produceret en ny film om samarbejdet, som nu kører på skærmene i hallen.
Vores tanke med filmen er enkel: at koble talentarbejdet i sportens verden sammen med vores eget arbejde med talenter og udvikling i Guldfeldt. Derfor medvirker tre af vores dygtige folk: lærlingene Elias og Oliver samt vores snedker Tine.
Direktør Kim Aage Nielsen Birkerød udtaler:
“For os er det et naturligt match: Håndbold er en holdsport, hvor man kun når målet, når alle giver deres bedste og står sammen. Det afspejler også vores hverdag på byggepladsen, hvor tillid mellem folk, faglighed og ansvarlighed er afgørende.”
Hos Guldfeldt tror vi på udvikling og på at skabe de rette rammer for den – uanset om det handler om vores lærlinge eller GOG’s talenter.
Se filmen her og mød vores folk – og fortæl os gerne, hvad du synes.