Snedkerværksted og specialopgaver

Restaurering og fremstilling i træ – håndværk med præcision
Snedkerværksted

Fra specialsnedkeri til store løsninger i træ

På vores værksted arbejder vi med træ i alle skalaer – fra specialfremstillede detaljer til større produktioner og komplekse projekter. Vi kombinerer klassisk snedkerhåndværk med kapaciteten til at løse opgaver for både kommuner, virksomheder, private bygherrer samt total- og hovedentreprenører.

Vi fremstiller blandt andet specialdøre, vinduer, gulve, gerigter, fodpaneler og specialinventar til både nybyggeri og renovering. Det kan være alt fra skoleinventar, receptionsområder og specialkøkkener til kirkebænke, paneler og inventarløsninger, hvor funktion, æstetik og holdbarhed skal gå hånd i hånd.

På værkstedet producerer vi også vinduer og bygningsdele til restaureringsopgaver, hvor der stilles høje krav til materialer, detaljer og historisk forståelse. Samtidig udfører vi restaurering af ældre møbler og inventar samt klassisk tømrer- og snedkerarbejde efter kundens ønsker og behov. Fordi vi ikke er bundet af standardproduktion, kan vi hurtigt omstille os og finde løsninger, når projektet kræver noget særligt.

restaurering

Restaurering med respekt for det originale håndværk og historien

Vi er specialister i restauringsopgaver. På fredede ejendomme som slotte, herregårde, bindingsværkshuse og museer, har vi stået for restaurering af vinduer, døre, bjælker, bindingsværk og meget mere. Vi har stor erfaring i gamle teknikker og håndværkstraditioner, og indgår ofte i tæt sparring med arkitekter og bygherrer omkring det endelige produkt. 

Vores dygtige snedkere har stor erfaring med mange typer restaurerings- og snedkeropgaver og arbejder detaljeorienterede med den finish, der kendertegner godt snedkerarbejde. 

Vi har ad flere omgange udført entrepriser for Slots- og kulturstyrelsen, fx på Nyborg Slot og har i den forbindelse haft produktion på snedkerværkstedet som blev tilpasset byggeriets proces. 

Vi vil også gerne slå et slag for vores seneste restaureringsprojekt af Plougs gård i Faaborg, hvor vi har restaureret og genopbygget en stor ejendom i det centrale Faaborg.